KP says

"The Equalizer", Cinema, [2014] [Movie Review]

The Equalizer [2014]

Faktisk en super solid good guy vs. bad guys film om en ensom hævner. Robert McCall (Denzel Washington) arbejder i et byggemarked om dagen og holder af at sidde om natten på sin lokale diner og læse i en god bog. Han virker på overfladen som en stille og rolig mand, og konverserer ofte med den unge luder Teri (Chloë Moretz.) En dag bliver hun sendt på intensiv afdelingen efter at have fået en alvorlig omgang tæsk af sine russiske alfonser.

"When you pray for rain, you've got to deal with the mud too."

Det vækker Roberts virkelige jeg, som blot havde været på standby for en tid. Han er tydeligvis trænet som en professionel dræber med kontakter til CIA. Vi får ikke ret meget at vide, om hvem og hvad han egentlig er, men han bliver undervejs nærmest til en slags superhelt, hvor han hjælper dem, der har desperat brug for hjælp. Den lokale russiske mafia får derfor også snart brug for hjælp mod Robert, og den tilkalder de i form af den russiske dræbermaskine Teddy (Marton Csokas), og så er der ellers krig.

Filmen er en anelse for lang, og der er ikke de store overraskelser eller plottwists undervejs, men hvis man gerne vil se en voldsomt underholdende og voldelig action-film, hvor de onde får lige, hvad de har fortjent, så leverer The Equalizer varen.

Der er åbenbart tale om en 2er allerede, og hvorvidt det er en god idé, må vi jo se på til den tid. Iøvrigt er filmen baseret på en gammel tv-serie fra 1980erne, som jeg vist aldrig har haft fornøjelsen af.


Rating: 4

Movie Title: The Equalizer

Director: Antoine Fuqua

This Release: 2014

Genre: Action

RunTime: 131

Actors: Denzel Washington, Chloë Moretz, Marton Csokas

Movie Format: Cinema


Content Type: Movie Review

Language: DK

Updated: 2014-09-25 16:47

Created: 2014-09-25 11:38

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded. Reload 🗙