Hvad nu hvis man splejsede 2 gigantiske stinkere af nogle bæ-film som Emmerichs ubegribeligt talentløse og komplet charmeforladte Godzilla [1998] og altid håbløse Michael Bays ligegyldigheder i selvportrættet Transformers [2007]. Det må da være dødfødt, og det må da gå helt galt?
Njah. Slet ikke så galt, som man skulle tro, hvis man f.eks. blander Jägermeister med Redbull, fordi den ene del er ret så satans sød, og derfor komplimenterer de hinanden godt. Lige når det er tilpas sødt, så kommer der lige noget, der også er satans sødt. Lidt som hvis ornepigen Tove ligger og hygger sig ude i stien, og der så kommer en stejlende hingst ind i billedet. Vi lader dele af omtalte billede blafre i storstilet 3D. Som en grisepige i smatten, en dræberkanin i hatten og en vriskende hestepik i natten.
Irriterende neonlys med regn og neon og mere regn og lidt mere neon er der pænt meget af. Det ser sgu en hel del bedre ud i Crysis 3, hvis det skal være, og man behøver endda ikke have forpulede 3D spasser-briller på, imens man spiller Crysis. Ikke engang porno med kæmpe robot metal-pikke og afgrundsdybe ocean-fisser ville helt berettige, at folk skulle have forstyrret deres synssans med idiotisk 3D, alt imens de famlede efter toiletpapir og robot-gokkesokker.
Hvorfor ikke i stedet prøve konceptet "Real 3ACD", hvor man får 1 liter alkohol skudt i blodet på vej ind, 1 gram ren coke pløkket i næsefissen og 1 stor dildo banket op i røven - udelukkende for synsindtrykket og den kosmiske filmbalance. Det kræver ingen briller, og filmen kan ses af alle - undtagen dem, der er allergiske overfor gummidildoer i næsen.
Handlingen er omtrent dummere end en pingvin, der vågner op med tømmermænd på Nordpolen efter en storstilet druktur. I det mindste er den (handlingen - ikke pingvinen) bundet sammen af en form for klichéfyldt skuespil, og flere både vellykkede og uendeligt håbløse forsøg på humor undervejs, og naturligvis også lidt kvalmende sentimentalitet, så ikke et øje er tørt i regnen.
Robot mod monster? Selvkørende pinballmachine mod Tamagotchi. Amalie mod Sidney. Kaiju vs. Jaeger. Endelig noget der giver fucking mening for unge hustlers & hos. Jägerbombs og ufarlige uhyrer uden pikke eller patter, som dog kan blive gravide. De er vel trods alt alle en bunke skøger fra en undersøisk sprække, som spreder benene helt ind i et parallelunivers på en ret fræk måde. Eller noget.
Ikke engang når det er ved at gå helt galt - eller endog bagefter - kan man aftvinge den japanske Playmobilhårs-heltinde og standard-helten, så meget som et lille kys eller en troværdig ståpik med jernnosser og en mundguffer på åbent hav. Det er ren neonlys og regn idyl. Popcorn og Coca-Cola.
Faktisk er det - underligt nok - ret underholdende det meste af tiden. Med en spilletid på over 2 timer er der alt i alt en hel del for meget af det hele, men filmen er helt klart i toppen af "robots vs. monsters top 100" filmlisten. Det får den sgu en ekstra velfortjent stjerne for.
Del Toro har skabt noget delvist charmerende ud fra det værste oplæg ever. What's next? Robots vs. kæmpe patter / pikke / fisser? Vi kalder dem bare noget japansk ævl, så ryger den lige igennem den store censurmur, som beskytter de stakkels uvidende unge mennesker. Skål i selvlysende blå saké og monster-dybhavs-fladlus så store som kejserpingviner.
Rating:
Movie Title: Pacific Rim 3D
Director: Guillermo del Toro
This Release: 2013
Genre: Action
RunTime: 131
Movie Format: Cinema
Content Type: Movie Review
Language:
Updated: 2013-08-04 08:29
Created: 2013-08-02 23:30