Jeg har efterhånden set Amanda Palmer live mange gange. Hun er kommet langt siden The Dresden Dolls, og hun er stadig aldeles fremragende og helt unik på en koncertscene. Hendes koncerter er aldrig ens og hun har altid nye introduktioner, morsomme historier og improvisationer på lager. Langt de fleste gange - jeg har set hende - har været i England. Hun går i en sand symbiose med det engelske publikum, og det skal virkelig opleves. Blandt andet morede hun og bandet sig meget over de engelske gloser som "tosser", "twat" og "wanker". De gjorde også kærligt grin med deres skotske tourmanager og dennes dialekt.
Hendes London koncerter er altid en rodebutik og et cirkus, denne gang var ingen undtagelse. Det var mit første besøg i Camdens "The Roundhouse", som er et cirkel-rundt spillested med masser af charme. Lydmæssigt lidt tendens til beton-bulder, men retfærdigvis skal siges, at The Grand Theft Ochestra er en svær størrelse at håndtere, da bandets lyd ofte er voldsomt massiv, og alt i alt lød det faktisk rimelig fornuftigt. Spillestedet var ikke helt fyldt, men der var nu mødt ganske mange op. Amandas fans er alt fra almindelige musikfans til totalt kiksede fortabte semi-punkpiger, der ligner noget, der er løgn. Det er altid yderst morsomt at observere.
Vi fik noget opvarmning fra et brass/horn/march-band, der lød pisse irriterende. Amanda åbnede showet for alvor fra balkonen med sin efterhånden legendariske version af Radioheads "Creep" på ukulele. Derudover var der opvarmning og gæsteoptrædender fra Jherek, Chads "The Simple Pleasure", Bitter Ruin, Tom Milsom, Kate Miller-Heidke og flere andre artister og endda akrobater. Det var som sædvanligt noget værre rod med alle de gæsteartister, men dog alligevel mere struktureret end f.eks. i 2011 på Londons "Heaven" spillested. Nogle gange så jeg gerne, at Amanda lærte at begrænse sig. Det er desværre ikke alle hendes venner, der er lige interessante at høre på.
Siden jeg sidst så Amanda live i Berlin i 2012, er bandet bare blevet endnu mere sammenspillet, selv om de midlertidigt har en anden trommeslager, Thor. Den normale trommeslager Michael har desværre andre projekter i øjeblikket. Desværre, fordi selv om Thor udfylder rollen, så spiller Michael noget bedre, og er også mere involveret i bandets anarkistiske sjov og ballade under koncerterne, da han ligesom Chad er lidt af en multikunstner.
Numrene fra "Theatre Is Evil" [2012] sidder nu lige i skabet, og de bliver smækket i folks fjæs med et seriøst fremragende smask. "Do It With a Rockstar" bliver leveret med Amanda løbende syngende rundt nede blandt publikum, "The Killing Type" er tight som bare fanden og "Want It Back" ligeså. "Missed Me" har ikke længere sin instrument-bytte-rutine, men leveres stadig på en yderst legesyg og humoristisk måde.
Amanda fortalte, at hun havde forsøgt at få Oasis' Liam Gallagher med på scenen til sin "Oasis" sang - som en morsomhed under dette års Glastonbury festival. Hun måtte først bruge masser af tid på at forsikre Liam om, at sangen ikke gjorde grin med Oasis, men desværre blev det ikke til noget pga. andre aftaler. Fantastiske "Astronaut" lyder så godt som aldrig før, "Bottomfeeder" var et spektakulært syn i The Roundhouse med Amanda svævende over masserne i sin kæmpe kjole, og hun synger virkelig pisse hamrende godt for tiden, selv når hun crowdsurfer. "Delilah" blev - som altid, fristes man til at sige - leveret som en duet med Georgia Train fra Bitter Ruin. Georgia synger simpelthen vidunderligt, og deres duet version er helt igennem gåsehudsfremkaldende smuk at opleve live. Jeg fik heldigvis mulighed for at snakke lidt med Georgia bagefter og købe en bunke af deres cder.
"Bigger On The Inside" er en ny ukulele sang om Amandas kræftsyge ven, Anthony. Jeg er ikke så vild med sangen, men publikum modtog den smukt og holdt deres kæft under Amandas afdæmpede ukulele levering. Jeg tror, at Amanda kneb en tåre undervejs. "Lost" blev respektfuldt dedikeret til Amandas afdøde veninde Becca Darling, og den blev efterfulgt af yderligere to publikum favoritter, et cover af Pulps "Common People" - der virkelig gik rent hjem i London, og "Leeds United" - med et hav af dansende musikere på scenen.
Aftenens scoop var under ekstranumrene, hvor Amanda fortalte, hvordan The Daily Mail havde fundet, at et uheld med et undsluppet bryst under Glastonbury koncerten var interessant nok til en artikel - helt uden at beskæftige sig med musikken, eller den kendsgerning at Amanda jo fandme alligevel er nøgen offentligt i tide og utide. Hun havde skrevet en yderst morsom vals som et svar til Daily Mail, og midt i sangen smed hun sin kimono, og spillede resten af sangen nøgen. Tag den, lorte-sprøjte!
"Girl Anachronism" afsluttede en dejlig og underholdende aften i Camden. Jeg handlede lidt ind, og tog så Tuben mod Euston, hvor mit hotel lå. Jeg missede derfor desværre tilsyneladende en udendørs 2-sangs "Ninja performance" med Amanda på ukulele efter koncerten. Jeg fik heller ingen t-shirts, da jeg stadig ikke kan lide een eneste af udvalget, hvor der er kommet en grøn og en pink til. Hvad med bare en simpel smagfuld sort standard t-shirt? Nå, måske næste gang.
Rating: 
Band: Amanda Palmer & The Grand Theft Orchestra
Venue: The Roundhouse, London, UK
Concert Date: 2013-07-12
Support Bands: Jherek Bischoff, The Simple Pleasure, Bitter Ruin
Setlist:
Creep [Radiohead], A Grand Theft Intermission, Do It With a Rockstar, The Killing Type, Want It Back, Missed Me [Dresden Dolls], Oasis, Astronaut, Bottomfeeder, Delilah (with Georgia Train), For the Widows in Paradise For the Fatherless in Ypsilanti (with Tom Milsom), Map of Tasmania, Bigger On The Inside, The Bed Song, The Facebook Song? [Kate Miller-Heidke], Lost, Common People [Pulp], Leeds United, Dear Daily Mail, Girl Anachronism [Dresden Dolls].
Ticket Price (DKK): 220
Ticket Provider: TicketMaster.co.uk
Content Type: Concert Review
Language: 
Updated: 2013-07-15 20:05
Created: 2013-07-13 01:58
