Efter at jeg har haft endog meget stor morskab og fornøjelse ud af, at se Amanda Palmer i England en hel del gange, var det en stor tilfredstillelse endelig igen at kunne se hende på et Københavnsk spillested. Sidst det skete var med The Dresden Dolls på Roskilde Festival i 2005, hvilket også var den urinslette, hvorpå jeg første gang stiftede bekendtskab med en af vor tids mest interessante live-performere. Siden da har jeg tabt kæben mange gange af forbløffelse over, hvad Amanda kan finde på, men jeg er kun blevet endnu mere inkarneret fan, for hver gang kæben har ramt gulvet. Herunder et billede af Dresden Dolls på urinsletten i 2005:
Pumpehuset har altid været et af mine yndlingsspillesteder. Vega har klart bedre lyd, men Pumperen har sgu sin egen charme, og ombygningerne har kun gjort stedet endnu bedre. Lyden i aften var glimrende - uden at være suveræn. Men jeg har faktisk allerede oplevet min del af koncertsteder bukke under i mudder-akustik pga. The Grand Theft Orchestras massive lyd, så den del var klart bestået i aften i Pumpehuset.
Vi fik opvarmning i form af Amandas bassist Jherek Bischoff, som underviste lidt i både bas og ukulele udsat for sindrige pedal-loops, så de fleste amatører måtte opgive at blive professionelle. Naturligvis fulgte Amandas guitarist Chad Raines efter med en opvisning i yderst dansabel pop med popstar attituder kendt under navnet "The Simple Pleasure". Han havde som altid Jessie England med på keyboard, og hun burde retteligen hedde Jessie Denmark efter i aften. Det viste sig, at hun bor i København, og at hun taler noget nær flydende dansk. Så lærte jeg sgu også noget i aften! Amanda mente, at vi også skulle have noget lokalt med i købet, så vi fik da også lige en mini-koncert med Lydmor smidt i nakken. Hun virkede ret nervøs i starten, men hun fik bestemt kæmpet sig godt op, og der virkede til at være stor tilfredshed i salen med hendes elektroniske numre, selvom det måske ikke helt er min smag.
Der skal ikke herske tvivl om, at det var Amanda Fucking Palmer, vi var kommet for at se. Ja okay, hun havde jo allerede introduceret alle supportnavnene, men altså at se - som i fucking spille musik. At vende sig rundt blev der sagt! I den bagerste ende af lokalet - modsat scenen - dukkede hun op med sin ukulele, og spillede "Creep" akkompagneret af salen på kor. Så snart Amanda have spillet sin sidste akkord på ukulelen blæste Jkerek, Chad og tromme-Thor ballet igang, og så kørte det ellers helt som forventet med 4 hurtige numre fra det fremragende album "Theatre Is Evil" [2012] - iblandet et enkelt gammelt Dresden Dolls nummer i form af "Missed Me". Da det var Halloween i aften, var bandet naturligvis sminket i hovederne som spøgelser. Det manglede da også bare.
Lou Reed har jo stillet træskoene fornyligt, så det var bestemt heller ikke uventet, at Amanda ville spille sin version af "Walk On The Wild Side", som selvsagt også havde publikum på kor. Derefter fik vi "Half-Jack" med en mega-lang intro, hvilket kun var fedt, da jeg elsker det nummer live. "Lost" sluttede blokken af - inden bandet forlod scenen, og de kunne nyde det afslappende backstage-liv for en stund.
Amanda skulle dog ingen steder, og hun udbad sig ønsker til et lille solo piano-show. Jeg forsøgte at ønske den fænomenale "Lonesome Organist Rapes Page-Turner", men jeg måtte opgive at sammensætte alle disse ord til en titel, og da en anden kort efter forsøgte, så viste det sig desværre alligevel, at Amanda ikke kunne spille den. Der kom masser af andre ønsker på bordet, og vi endte med at få "Ampersand" og "The Bed Song". "Ampersand" fra albummet "Who Killed Amanda Palmer?" [2008] var som altid glimrende, men "The Bed Song" er hørt endnu smukkere i England med fuld strygekvartet. Dermed slut på piano-sessionen, now bring back the band!
Lydmor fik lov til at prøve kræfter med "Delilah" (jeps, det er igen en Dresden Dolls sang). En stor mundfuld for tøsen, som altså skulle synge duet med Amanda. Georgia Train fra Bitter Ruin plejer at eje den sang i England, og har man først hørt den konstellation, så falder alt andet lidt til jorden. Georgia synger som en engel, og det gør Lydmor så ikke. Men det gik nu fint, og jeg er jo nok lidt forvent.
"Bottomfeeder" er lig med crowdsurfing i kæmpekjole. Ikke at Amanda og Chad ikke rendte rundt nede blandt og ovenpå publikum flere gange før og siden, men det er nu altid et godt stunt at se Amanda svæve rundt i sin kæmpekjole. Et Nirvana nummer blev der også plads til med mere crowdsurfing, inden vi fik den gladeste abort-sang nogensinde i form af "Oasis". Bandet, supportbands og crew fik herefter serveret snaps på scenen, og Lydmor og Jessie England sang for på "Vi skåler med vore venner", inden der blev danset løs til "Leeds United". Efter en kort pause fik vi så også "Girl Anachronism" at skride hjem på. Sådan da. For Amanda går sgu da aldrig hjem. Så hun kom lige tilbage med ukulelen under armen og spillede "Ukulele Anthem". Hvordan hun kan huske den tekst, er mig stadig en gåde, og årsag til masser af grin og smil hver eneste gang.
I det hele taget er Amanda Fucking Palmer og hendes band årsag til en helvedes masse grin og smil undervejs. Jeg kender sgu ikke mange andre bands, der interagerer så meget med publikum undervejs - og kun få, der improviserer så meget, og som er klar på hvad som helst. Når man først har oplevet et band som dette, så fatter man ganske enkelt endnu mindre af, hvorfor folk tager til takke med indstuderede shows og forudsigelig fremførelse. Selv når du har set Amanda Palmer And The Grand Theft Orchestra adskillige gange, så ved du sgu stadig ikke helt, hvor du har dem - og tak for det!
Neil Gaiman (hendes forfattermand) havde været så kryptisk at skrive på Facebook, at der kunne gå længere tid, inden Amanda ville spille i Europa igen. Heldigvis fik vi også en forklaring på dette i aften. Dels skal hun skrive på en bog, dels er der alle tegn i sol, måne og stjerner på, at hun får gang i sin überweltklasse duo The Dresden Dolls igen, og Amanda lød aldeles opsat på, at de ville ramme København, når det engang sker. Bedre nyhed kunne man jo nærmest ikke have håbet på, selvom jeg skam naturligvis havde håbet meget på det :)
Minsanten om Amanda ikke også stillede op til signering og fotos nede ved merchandise-boden, så endelig lykkedes det mig altså at få signeret min ukulele efter forgæves forsøg i Berlin '12 og Brighton '13. Jeg kunne ganske enkelt ikke have ønsket mig mere af denne aften, og derfor kan jeg kun give topkarakter for denne koncert. Amanda, ingen over - ingen i nærheden.
Rating: 
Band: Amanda Palmer & The Grand Theft Orchestra
Venue: Pumpehuset, Copenhagen, DK
Concert Date: 2013-10-31
Support Bands: Jherek Bischoff, The Simple Pleasure, Lydmor
Setlist:
Creep (ukulele upstairs) [Radiohead], A Grand Theft Orchestra Intermission, Do It With A Rockstar, The Killing Type, Missed Me [Dresden Dolls], Want It Back, Walk On The Wild Side [Lou Reed], Half Jack (very long instrumental intro) [Dresden Dolls], Lost, Ampersand (solo piano), The Bed Song (solo piano), Delilah (duet with Lydmor) [Dresden Dolls], Bottom Feeder (incl. Walk On The Wild Side), Smells Like Teen Spirit [Nirvana], Oasis (incl. Twist And Shout), "Vi skåler med vore venner" [Danish drinking song] (all stars), Leeds United (all stars), Girl Anachronism [Dresden Dolls], Ukulele Anthem.
Ticket Price (DKK): 225
Ticket Provider: Billetlugen
Content Type: Concert Review
Language: 
Updated: 2013-11-05 23:32
Created: 2013-11-01 05:07
