Brighton er altid et must, når man skal se Amanda Palmer i London. London er det store forrykte cirkus-show med massevis af gæsteartister og ukontrollabelt vanvid. Brighton er helt nede på jorden på et lille fedt koncertsted Concorde2 ud mod stranden. Der er god lyd, og et fantastisk dedikeret publikum som elsker Amanda, og Amanda elsker åbenlyst Brighton og publikum. En helt anderledes oplevelse end London, men de to oplevelser komplimenterer hinanden perfekt. Og så koster det ofte ikke mere end sølle £5 og en 50 minutters togtur at komme til Brighton fra London. Deres metal-publikum er iøvrigt også aldeles outstanding. Jeg så engang Alice Cooper dernede, og det var intet mindre end fænomenalt.
Hele stemningen op til koncerten er en del af en Brighton-koncert. At bo på hotel ud mod vandet og vandre langs kysten ud til spillestedet Concorde2. Man kommer bl.a. forbi The Brighton Pier, som er en oplevelse i sig selv, med stive englændere, kvinder klædt som ludere, spillehal, tivoliland og absurd store måger som stirrer ondt på een. Bestemt en oplevelse værd at drikke et par øl i denne surrealistiske verden. Klimaet er også værd at bemærke i Brighton. De har faktisk behagelig frisk luft dernede, noget de sjældent har i London.
Jeg mødte Georgia og Ben fra "Bitter Ruin" i baren på Concorde2, og fik signeret een af deres cder, jeg havde købt i London dagen før. Så måtte jeg skynde mig at købe nogle drikkevarer, så jeg kunne sikre mig en nogenlunde anstændig plads i koncertrummet. I starten så det godt ud for mig, men senere lykkedes det en stor "rød amøbe" på 2 meter i alle retninger at placere sig foran mig sammen med sin bedste ven "den gigantiske træstamme." Jeg havde faktisk ikke særlig frit udsyn det meste af koncerten, men lyden var fin, og jeg havde frisk luft fra en døråbning, som jeg kunne læne mig op af i det ganske varme lokale, så det var ikke så skidt endda, selvom jeg ind i mellem mumlede nogle pænt onde forbandelser i retning af den røde amøbe og træstammen.
Amandas bassist og bandchef Jherek Bischoff fik lov at åbne. Normalt introducerer Amanda selv alle artister, men i dag var det "Jherek på slap line" show. Han var virkelig i et djævelsk humør. Jeg har altid opfattet ham som en lidt kejtet tilbageholdende fyr, men jeg tror, jeg har taget fejl. Han er lidt af en joker, og han fyrede bunker af morsomt "lort" af den aften. Han åbnede med en tordnende bas-opvisning, som jeg ikke er sikker på, at alle brød sig helt om. Jeg syntes, det var fucking awesome og ret heavy. Derefter tryllede han med en ukulele, hvor han tog totalt pis på alle med noget play-back humor, som var totalt grineren, men man skulle nok have været der - I was! Senere stødte guitaristen Chad Raines og Jessie England på keyboard til, og nu var det pludselig et "The Simple Pleasure" dance party.
Det eneste supportband denne aften - der ikke allerede er en del af The Grand Theft Ochestra - var "Bitter Ruin", som faktisk selv bor i Brighton, så de var jo ret meget på hjemmebane. Amanda introducerede dem klædt i sin kimono, og de fik to sange - i modsætning til den ene i London. De spillede de akustiske "Truth" og "Child In A Seacave" til varmt bifald fra publikum.
Amanda & The Grand Theft Orchestra indtog nu den lille scene. Setlisten var ikke ulig dagen før i London, men forskellen her var, at fokus var mere på musik end på gæsteartister og gøgl. Der var dog stadig plads til introduktioner og muntre fortællinger mellem sangene, og disse var ofte lige så lange som de enkelte sange, og det er jo kun fedt, når det er musikere med humor og noget på hjerte, som tydeligvis har det lige så sjovt som publikum nede i salen. Amanda truede endda med at flytte til Brighton, noget hendes mand - forfatteren Neil Gaiman - sikkert ikke ville opponere imod. Dog kun hvis Brighton kunne garantere samme solskinsvejr som denne dag - undtagen i december, hvor det måtte sne i en uge op til jul. Jherek havde flere morsomme kommentarer i løbet af aftenen, og især hans fortælling om dengang han havde haft et Charlie Chaplin / Adolf Hitler overskæg var virkelig sjov. Det havde givet ham en del problemer med sit jødiske pladeselskab.
Lyden på det lille spillested var temmelig massiv og lidt presset til tider, men specielt de tordnende versioner af bandnumrene fra "Theatre Is Evil" [2012], lød nu faktisk rigtig godt. "Delilah" (igen duet med Georgia Train fra "Bitter Ruin") druknede desværre vokalmæssigt en smule i bulder i forhold til London, og selvom "Bottomfeeder" lød glimrende, så fungerede selve crowd-surfing delen langt bedre i London, fordi det simpelthen så langt bedre ud i det meget større The Roundhouse. Midtersektionen - der var præget af gæsteartister i London - var her et solo ukulele-set med Amanda, der tog imod mere eller mindre relevante og realistiske sang-ønsker fra publikum. Afslutningen var igen en fest med "Common People" og "Leeds United", der fik folk til at danse og hoppe rundt, mens musikerne dansede med på scenen. Sidste ekstra nummer var "Ukulele Anthem" - fremført af Amanda alene på scenen.
Jeg havde faktisk slæbt min egen ukulele med fra København i håb om at få den signeret. Lige som i Berlin så gik det desværre ikke sådan, suk. Der var et rygte om, at Amanda ville spille lidt ukulele på stranden senere efter koncerten, men da jeg havde ventet i over en halv time, baren var lukket, og jeg blev mere og mere træt og sulten, og jeg vidste, at der var mindst 30 minutters gåtur hjem til hotellet og en tidlig togtur til lufthavnen der ventede, så gav jeg op og slentrede på trætte ben tilbage til hotellet - med et pizza pitstop. Amanda spillede vist rent faktisk nede på stranden senere, men well, det må sgu blive en anden gang. Måske hun kan spille i et Københavnsk springvand til oktober?
Endnu en fantastisk koncert-weekend i det sydlige England i selskab med Amanda Palmer og co. var ovre, og det havde været hver en krone og feriedag værd. At folk gider at spilde deres tid og hørelse på underlødige play-back "kunstnere" er jo ubegribeligt, når der stadig findes rigtige musikere og entertainere i en klasse som Amanda og hendes band. Jeg glæder mig allerede til næste gang, for Amanda er særdeles vanedannende.
Setlist: (rækkefølgen er korrekt - men listen er ikke komplet. Listen herunder er sammenstykket vha. mine videos)
Rating: 
Band: Amanda Palmer & The Grand Theft Orchestra
Venue: Concorde 2, Brighton, UK
Concert Date: 2013-07-13
Support Bands: Jherek Bischoff, Bitter Ruin
Setlist:
A Grand Theft Intermission, Do It With a Rockstar, The Killing Type, Want It Back, Missed Me [Dresden Dolls], Astronaut, Bottomfeeder, Delilah (with Georgia Train), Please Please Please Let Me Get What I Want [The Smiths], Gaga-Palmer-Madonna (ukulele), Map Of Tasmania (ukulele), Bigger On The Inside (ukulele), Common People [Pulp], Leeds United, Ukulele Anthem (ukulele).
Ticket Price (DKK): 200
Ticket Provider: TicketMaster.co.uk
Content Type: Concert Review
Language: 
Updated: 2013-07-16 00:31
Created: 2013-07-15 23:07
