Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle købe billet til denne koncert, da jeg ikke har været specielt imponeret over Amanda Palmer's output siden hun blev mor eller deromkring. Det er altsammen blevet lidt for kedeligt for mig rent musikalsk, men mildt pres fra min koncert-buddy C, en lang personlig forhistorie med Amanda som jeg efterhånden har set ganske mange gange live, og muligheden for at købe nogle potentielt gode pladser på 4. række gjorde udslaget. Det viste sig, at være et klogt valg.
Koncerten var annonceret til at starte kl. 19:15 præcis, og der var en god grund pga. en hård bagkant, hvilket faktisk fik Amanda til at skippe sin normale pause undervejs, og istedet køre hele koncerten ud i eet stræk - mere end 3 timer skulle det blive til! Hun havde endda spillet en pre-gig på Nørrebro tidligere på dagen, så hun sparer ikke på sig selv. Amanda startede med at vandre rundt i teatersalen og spille signatur ukulele-nummeret "Creep" (Radiohead cover), indtil selv de senest ankomne havde fundet deres pladser. Resten af koncerten foregik bag flyglet eller på scenen og scenekanten.
Det var en ret god koncert, som måske lidt var for de mere indforståede. Der var meget lange og dybt personlige monologer imellem sangene. Selvom det måske blev lige vel feministisk og vagina-monolog-agtigt til tider, så var det nu ret underholdende at høre om aborter, blow jobs, dødsfald og dødsfødsler, børnefamilier vs. den ulidelige film "Frozen", sangskrivningskriser og lidt af hvert og mere til. Hun talte også om, hvordan The Cure heldigvis havde skubbet Wham! ud, da hun fandt sin sande indre musiker i takt med, at hun smadrede familiens klaver til pindebrænde, når hun øvede. Og hvordan Bruce Springsteen var gået fra hadeobjekt til en inspiration til denne hudløst ærlige tour. Hvis man kan...så skal man måske?! Til min store glæde havde hun endda lagt de mest venstre-orienterede politiske udbrud til side denne gang.
Amanda er og bliver en fremragende entertainer. Det vidste jeg skam godt, men man bliver alligevel fascineret over hendes karisma og evne til at tryllebinde et publikum. Denne gang havde hun endda taget sine egne øjenbryn med, de plejer ellers altid at være malet på. Der blev også tid til fødselsdagssang og kage til hendes trofaste merch-dude undervejs. Lyden i Bremen Teater var sublim. Både flygel og vokal lød fremragende. Sidst men ikke mindst, så sad vi faktisk pisse godt der på 4. række lige ud for Amanda, når hun sad bag flyglet.
Aftenens første sange var baseret på publikumsønsker, hvilket dog kun var delvist sandt. Der var en hel del ønsker, som hun ikke kunne eller ville spille. Men så lad os da bare kalde det publikumsønsker indenfor en begrænset basisliste. Resten bestod mest af sange fra hendes seneste "There Will Be No Intermission" [2019] album. Det er ikke et svagt album, det er bare lidt musikalsk monotont sammenlignet med hendes mere livlige ældre udgivelser, og jeg er nok ikke lige helt ret meget i målgruppen for teksterne. Live gik sangene dog fint i spænd med de lange monologer, som forklarede og lagde op til de enkelte sange.
Jeg har pt. ikke en komplet setliste ved hånden, og jeg kan ikke huske alle titler, der blev spillet eller den præcise rækkefølge. Udover startnummeret "Creep" på ukulele, så spillede hun bl.a. følgende ældre numre: "Runs In The Family" og den altid morsomme abort og date-rape sang "Oasis". Mod slutningen fik vi endda også sangen "Let It Go" fra filmen "Frozen" til stor morskab for forsamlingen - med tanker på hendes tidligere historier om samme film.
Fra den nye plade kom følgende sange på disken: "Bigger On The Inside" er en gammel Amanda live ukulele-klassiker fra 2013 eller tidligere, men vi fik mere af baggrundshistorien her og en fornem version af nummeret. "A Mother’s Confession" er nok ikke en personlig favorit, da den er for lang og banal, men der var sikkert en følsom mor eller 2 i forsamlingen, som følte sig ramt. Der var mere abort-tematik i "Voicemail For Jill", hvor Amanda foreslår at afholde et "Abortion Shower" for at fejre en abort. "Drowning In The Sound" havde et fedt sceneshow med fremragende brug af lyseffekter og mimik i det ellers spartanske scene-setup blot bestående af et flygel og ikke så meget andet. "The Ride" var sidste nummer og en glimrende afslutning på en fin koncert.
Som en sidste bemærkning skal nævnes, at Amanda kom med et hint om, at hendes gamle duo The Dresden Dolls måske tager på tour - inklusive København - i en ikke alt for fjern fremtid. Det sagde hun godt nok også i 2013 i Pumpehuset, men da jeg rent faktisk så The Dresden Dolls live 2 gange i London sidste år, så er jeg lidt mere tilbøjelig til at tro på hende denne gang. Det vil være a thing not to miss, hvis det altså rent faktisk sker. Vi ses, hvis det gør!
Rating: 
Band: Amanda Palmer
Venue: Bremen Teater, Copenhagen, DK
Concert Date: 2019-10-11
Ticket Price (DKK): 380
Ticket Provider: Ticketmaster
Content Type: Concert Review
Language: 
Updated: 2019-10-12 02:29
Created: 2019-10-12 02:07
