KP says






Nick Cave & The Bad Seeds - Falconer, Copenhagen, 2013-11-08+09



"God is in the house" / Nick Cave is in the house. What's the difference anyway? Det bliver ikke meget bedre fra den (trusse)kant end i aften. Hverken fra Gud-drengen eller fra Cave-drengen. Jeg savner til enhver tid, at Warren Ellis kaster sig umotiveret ned på gulvet, og smadrer sig selv og sin violin med et klaver og en hest, men mindre kan da bestemt også gøre det! Nick Cave er bare fucking fantastisk live. ALTID!

Han var måske ikke helt så fantastisk og rablende fucked-up sindsyg, som han var med Grinderman i Vega i 2011, men mere end rigeligt fantastisk til at få en hel ekstra-koncert i Falconer til at skide i bukserne og kaste op ud over sig selv af bare glæde og ekstase, alt imens "Stagger Lee" og Djævelen selv pløkkede 4 skud i de tilstedeværendes forbandede hoveder, så de allesammen døde med en stor pik i deres savlende kæft.

Well, well. Faktisk er Nick Cave måske endda ikke helt så vild for tiden. Den nyeste skive "Push The Sky Away" [2013] er ganske afdæmpet. Det vildeste er nærmest nogle af de numre, som ikke kom med på pladen, og så naturligvis luder-hymnen "Jubilee Street" som tonser amok, når den først får luft under trusseletten og patterne. Tro mig, det gør den skam også live. Men selv når Nick Cave ikke er så vild, så har han det vildere end de fleste, og så kan de fandme lære det!

Som et sidste host tør jeg godt løfte sløret for, at "Papa Won't Leave You, Henry" blev modtaget ret pænt af reserve-publikum.

Hmmm... lad mig se... nåh ja! I dag er det Nick Cave dag igen. Another day chillin' out @ The Bucket Of Blood. Woohoo! Lad os prøve den fucking Bad Seeds rutschebane igen. Ses!

Fredag var jeg i godt selskab blandt de afslappede ekstra-masser, og lørdag var jeg i endnu bedre selskab med C i de høje skyer. Lyden er bedre nede hos pøblen, men hardcore-publikummet er sgu mindre fornøjeligt end ekstra-ditto. Cave kørte den stadig af til top-max. Og selvom det blev lidt vel stille i perioder, så er han stadig værd at se og gense og så lige se igen dagen efter og igen & igen. Det er nemlig dét, der kendetegner de helt store kunstnere - som Nick Cave and the Bad Seeds tilhører. "Bundniveauet" er tårn-højt og "tårn-højt-niveauet" er højere end en stiv djævlepik i frit fald med galoperende rejsning under ubegrænset stimulation af glatbarberede englefisser og 72 afdøde muslimske jomfruer på en snor.

Når Cave allerede tidligt i seancen smasker mikrofonen i gulvet i en form for spastisk raseri, og "jeg har det for vildt"-hed, så ved man, at alt er fint. For ligegyldigt hvad der end måtte ske, så vil "The Devil come to take Stagger Lee down" senere på aftenen og "well, those were the last words that the Devil ever said, cuz Stagger Lee put 4 holes in his motherfuckin' head!" gøre alt perfekt igen.

Playing time: 2h

Setlist, fredag 2013-11-08:

We No Who U R, Jubilee Street, Do You Love Me?, Tupelo, Red Right Hand, Mermaids, From Her To Eternity, West Country Girl, Into My Arms, Watching Alice, God Is In The House, Higgs Boson Blues, The Mercy Seat, Stagger Lee, Push The Sky Away

Wide Lovely Eyes, Breathless, Papa Won't Leave You Henry, Give Us a Kiss.

Setlist, lørdag 2013-11-09:

We No Who U R, Jubilee Street, Midnight Man, Tupelo, Red Right Hand, Mermaids, From Her to Eternity, West Country Girl, God Is in the House, Sad Waters, Into My Arms, Higgs Boson Blues, The Mercy Seat, Stagger Lee, Push the Sky Away

We Real Cool, People Ain't No Good, Papa Won't Leave You Henry, Give Us a Kiss.





An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded. Reload 🗙