KP says






D-A-D + Hola Ghost - Ungdomshuset, København - 2012-05-25



Well, motherfucking Indian Love, yeah! Then you can hang me high - and I will never let it go!

I could write this in English, but I won't. I could learn Chinese, but I won't. I could catch 25 smurfs and Cinderella in a small cage and sell them all on eBay, maybe I will. Anyway, this is all about D-A-D and Hola Ghost. 2 awesome Danish bands. So in Danish it is going to be:

Familien Danmark må have været lidt bange, for der var aldrig totalt overproppede tilstande i "det nye" Ungdomshus. Det sagt, så var vi nu alligevel en hel del tilstede derude til Støttefesten. Hola Ghost spillede support og fyrede en super-gig af. Lyden var fremragende og guitarist og sanger Peter Sandorff (ex-Nekromantix) og Jeppe på bas, samt deres trofaste trommelschläger Ghost-707 er alle stabile som fucking juleaften.

Jeg snakkede med en del vidner bagefter, og de havde alle havde fået opdateret deres viden om Psychotic Flamencore. Som en lille bonus-info kan jeg nævne, at Ghost-707 tager et velfortjent break fra næste uge, og så kommer Kristian Sandorff (også ex-Nekromantix) og smadrer 707 tønder. Jeg er spændt som sjældent før!

D-A-D kom tilbage til rødderne! Et mega band i aldeles ydmyge omgivelser. Det brugte de klogt de kære cowpunkede spillemænd! Jesper, Jacob, Stig og Laust spillede en helt forrykt blandet setliste, som afveg som død og helvede fra den temmelig fastlåste setliste, som de allerede har turneret land og riger rundt med.

Jeg har desværre ikke en kopi af setlisten, men hvis den lusker sig i nærheden af mig, så lister jeg den her. Drengene spillede weirdo shit som "Soft Dogs", "Isn't That Wild" og det aller-vildeste "Never Never (Indian Love)". Så bliver det sgu ikke mere specielt! Fucking mega sejt indeed!

Der var selvsagt ingen fyrværkeri og ild pga. stedets begrænsede areal, men når D-A-D tager fat i nosserne og fyrer den fucking af, så behøver de ingen gimmicks. Det var helt igennem fremragende.

Når jeg kun giver 5 stjerner og ikke top som i 6/6, så er det fordi, jeg var endnu mere begejstret under de 2 store spektakler i Falconersalen. Pomp og pragt klæder drengene, og så kan det være nok så garage og barberet, men Stig med ild i legionær-hjelmen, det er sgu svært at overgå.

MEGA kredit til D-A-D fordi de hoppede ned af stjerne-stigen og fyrede den af som i de gode gamle dage! Hola Ghost skal også have stor applaus. Sublim support og også en tilbagevenden til de gamle Ungeren dage for deres vedkommende. Adressen er lidt anderledes nu pga. sindsyge politikere, der åbenbart havde for mange hundrede af millioner af skatteborgernes penge at hælde direkte i lokummet, men stemningen fejler sgu intet i Nordvest. Sindsyg god lyd er der derude, vel faktisk et af de bedste spillesteder i København - rent lydmæssigt.

Så er der kun tilbage at sige: Udemærket Ungeren! Udemærket!

(og nej, de sluttede ikke med "It's After Dark". Det var en aldeles atypisk koncert!)






An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded. Reload 🗙