Last update: 2017-12-24 18:17:31
 # of Visitors: 3210886
       
 
 Go Back 
 
 Top of List 
KP says: Marilyn Manson @ Kulturværftet - Helsingør, Live, 2017-11-15   Rating: Rating: 1/6   
Updated: 2017-11-16 18:40:20    Type:  concert review     Danish  View Comment Details   
Marilyn Manson @ Kulturværftet - Helsingør, Live, 2017-11-15 (concert review)
Fra min første koncertoplevelse med Manson, en fremragende koncert i KP-Hallen i December 1998 på "Mechanical Animals" touren, har tendensen været ganske klar. Det er gået lidt op og ned, men mest ned. Som en nedadgående spiral. Desværre ramte vi den absolutte bund i Helsingør.

Spillestedet Kulturværftet er, som navnet antyder, et gammelt skibsværft. Det er præget af elendig akustik, og koncertsalen har et dårligt layout ved at være smal og lang. Endvidere haltede logistikken for ølsalg gevaldigt, det må da gå helt galt i en weekend. Til gengæld var der rigtigt gode burgere på et udendørsareal!

Manson var selvsagt noget hæmmet af sin smadrede ankel, og det medførte et yderst statisk show fra hans side, hvad enten det var i rullestol, stående eller liggende. Men når han nu alligevel er taget på tour, så kunne han da godt i det mindste prøve at virke engageret? Men det gad han så ikke. Til gengæld sang eller rettere skreg han så elendigt og skingrende falsk, at jeg skiftevis måtte skære ansigter, ryste kraftigt på hovedet, og betragte en del folk som decideret udvandrede. Helsingør ligger ret langt fra København, og havde jeg boet rundt om hjørnet, så var jeg sgu nok også skredet efter et par sange. Det lød som en syg gris, der blev pisket sønder og sammen med en rasende kat.

Jeg har seriøst aldrig hørt nogen synge så ringe til en livekoncert. Man stod og fik helt ondt af manden, men så tænkte man på, at man faktisk havde betalt 525 kroner for lortet, og så fik man også ondt af sig selv. Nu vi er ved lort, så var hans såkaldte "band", nu heller ikke mange poser lort værd. De spillede som et uøvet gymnasieband og helt uden drive. Om det var fraværet af netop afgåede Twiggy Ramirez, som var problemet, skal jeg ikke kunne sige, men gumpetungt og ligegyldigt var det i hvert fald.

Størst bifald blev høstet under cover-versionen af "Sweet Dreams (Are Made of This)", hvilket jo i sig selv er lettere tragisk. Manden har trods alt et glimrende bagkatalog at plukke fra. Setlisten var dog rimelig kedelig, og hvilken forskel gør det egentlig, når sangene næsten uden undtagelse, blev slagtet til ukendelighed. Af nyere sange var "Kill4Me" desværre uendeligt tam live, mens det gik moderat bedre med "Deep Six". En gammel genialitet som "Tourniquet" var som at få hældt syre i øregangene, og en tilfældig grønlænder-stiv svensker på en 5 dages druktur i Helsingør ville have gjort mindre skade på "The Beautiful People", end Hr. Manson selv præsterede denne aften.

Lad mig slutte af med at konstatere, at det er sidste gang, jeg har betalt penge for at se en Marilyn Manson koncert. Det var simpelthen så ringe, at det trodser enhver beskrivelse. Han får en enkelt stjerne, fordi han trods alt mødte op til koncerten. Heldigvis er hans plader stadig et lyt værd - både de ældre og de nyere af slagsen, men live er Manson altså færdig som gårdsanger. Helt færdig.

Rock is dead and so is Antichrist Superstar.


Setlist:
Revelation #12, This Is the New Shit, Disposable Teens, mOBSCENE, Kill4Me, Deep Six, The Dope Show, Sweet Dreams (Are Made of This) [Eurythmics cover], Tourniquet, We Know Where You Fucking Live, Say10.

Encore:
The Beautiful People, Cruci-Fiction in Space.
 
Post a REPLY to this Comment            
Cd reviews:
Marilyn Manson - The High End Of Low   ♦  Marilyn Manson - Born Villain  ♦  Marilyn Manson - The Pale Emperor  ♦  Marilyn Manson : "Heaven Upside Down"  ♦  Marilyn Manson - Eat Me, Drink Me
 
Concert reviews:
Marilyn Manson - Valby-hallen - Denmark - 2007-12-14 - Live  ♦  Here's a few afterthoughts from Copenhell 2012  ♦  Rob Zombie (Twins Of Evil) - Valby-hallen, Live - 2012-12-06  ♦  Marilyn Manson (Twins Of Evil) - Valby-hallen, Live - 2012-12-06  ♦  Marilyn Manson - Vega, Copenhagen - Live - 2015-06-08
 
Movie reviews:
Alice Through the Looking Glass (3D) [2016]
 
Music comments:
30 albums I would take with me to a galaxy far far way  ♦  25 albums I would take with me to a galaxy far far way  ♦  Top 5 : music albums of 2015  ♦  Top 10 : live music gigs of 2015
 
Music photos:
Copenhell 2012 - Saturday 2012-06-16 - 2/2  ♦  Marilyn Manson - Live @ Valby-hallen, Copenhagen - Photos  ♦  Marilyn Manson (Twins of Evil) - Live @ Valby-hallen, 2012, Photos  ♦  Marilyn Manson - Live @ Vega, 2015, Photos